Da Danmark gik fallit

Det kom til at koste Danmark dyrt, at Frederik den 6. valgte at holde med Napoleon i det store europæiske opgør. Det kunne England og Rusland ikke tolerere. I 1801 førte det til Slaget på Reden, i 1807 blev København bombarderet, og englænderne bortførte den danske flåde. I 1808 brændte Napoleons spanske hjælpetropper Koldinghus af, og Danmark var i det hele taget i en elendig forfatning.

Økonomien var præget af, at kong Frederik den 6. havde brugt enorme summer på militæret, og efter 1810 blev inflationen så voldsom, at der måtte gennemføres en drastisk nedskrivning af pengesedlernes værdi i forhold til sølv.

Det førte i januar 1813 til en reform, hvor der blandt andet blev oprettet en ny seddeludstedende bank, Rigsbanken. Den fik tillagt bankhæftelsen, dvs. dækningen for de nye sedler. Det var en 1. prioritetshæftelse i alle landets ejendomme på 6 pct. af værdien, som enten skulle indbetales til banken på én gang eller afbetales.

Pengene blev kun en sjettedel værd

Et maksimum for seddeludstedelsen blev fastsat, og de gamle pengesedler, kurantrigsdalere, blev omvekslet til nye rigsbankdalere i forholdet 6:1. Det samme gjaldt for statspapirer, der ønskedes indløst med de nye sedler. Da staten hermed ikke kunne svare sine forpligtelser, er pengereformen gået over i historien som statsbankerotten.

Rigsbanken kunne ikke opretholde de nye sedlers værdi. Private betalingsmidler florerede, og seddelkursen i forhold til sølvværdien nåede bunden i september 1813 med 9 pct. I de følgende år svingede kursen voldsomt, og først generationer senere kom Danmark på fode igen.

Dagens Gossip