Da familien byggede denne seng, vågnede de til 175.000 kommentarer

Elizabeth og Tom Boyce er forældre til fem små børn.

Alle, der har prøvet bare én nat med afbrudt søvn, kan forestille sig torturen i at have fem børn, der hver aften og nat kravler ind under din dyne, okser rundt og græder i forsøget på at falde til ro igen.

Med fem små børn blev natterenderiet for meget for Elizabeth og Tom Boyce.

De har derfor fået bygget en syvpersoners seng i deres hjem I Texas, USA. Sengen er lavet af komponenter fra IKEA, men reaktionerne på den er helt over gevind, mener mor Elizabeth, der er chokeret over de mange likes og kommentarer hendes opslag med billederne af sengen har medført. Så underligt er det altså heller ikke, pointerer hun. 

Læs også: Advarsel: Lad ikke baby sove i din seng: Spædbarn mistede livet

Samsovning, som det også kaldes, når forældre og børn sover i samme seng, er nærmest en religion for mange småbørnsfamilier – enten sover du med dine børn, eller også vender du dem til at sove på deres eget værelse. Mange har en mening om det, hvilket parret fik at føle. 

Billederne af sengen blev lagt på nettet en aften, og dagen efter havde 30.000 personer set opslaget, mens 175.000 med tiden kommenterede det. Mange avr kritiske og diskuterede fx parrets sexliv - hvordan er det muligt at have sex, når alle børn sover i sengen? Andre sendte 'likes' til familien og synes, sengen er genial.

Elizabeth skriver i et langt svar til kritikerne, at ideen opstod, fordi det simpelthen handlede om at få søvn.

- Søvn. Vi manglede søvn. Tom er handicappet og er ofte syg eller har brug for hjælp om natten. Jeg skulle derfor op og hjælpe ham, putte abbyer, putte børn tilbage i deres egne senge. Få en tumling til at falde til ro, som lige var blevet vækket af de andre børn. Det var kaos!, skriver Elizabeth på familiens blog.

Læs også: Forskere advarer: Manglende søvn gør børn tykke

Til folk, der ikke kan forstå, hvordan parret nogensinde får privatliv med fem børn i samme seng som dem, beder hun dem bruge deres fantasi: Før var alle rum fyldt med børn, nu er der pludseligt mange ledige værelser i hjemmet – sex behøver ikke foregå i en seng, pointerer hun.

Hvis børnene omvendt en dag selv beder om at få deres eget værelse eller seng, så er det med Elizabeths egne ord et “forbandet mirakel – vi har prøvet at få det ordnet sådan i en evighed”.

På billedet her, viser familien, hvordan to børn sover i toppen af sengen, parret i midten med det mindste barn, og de sidste to børn sover i siden unde de andre børn:

Hvad tænker du om ideen?

Foto: Elizabeth Boyce

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV