Dårlig mobildækning kunne have kostet kvinde med hjerneblødning livet

Skrevet af Morten Larsen

18/08/2015

Dagens topnyheder

En sommermorgen i juli var Jeanie Nielsen taget ud på en løbetur ved Skaverup-Næs nær Vordingborg på Sydsjælland.

Under turen i sommerhusområdet faldt den 55-årige kvinde fra Hvidovre til jorden.

Hun havde fået en hjerneblødning og var i livsfare, men mobildækningen var elendig, når hun forsøgte at ringe efter hjælp.

Fem-seks gange forsøgte hun forgæves at ringe til sin mand, der sad i et nærliggende sommerhus.

- Den sidste gang, min kone ringer, lader hun linjen stå åben og fortæller, hvad der sker: At hun er faldet om, og at hun forsøger at kravle hen til det nærmeste sommerhus. Der er nok cirka 500 meter. Hun falder om på trappen, men har inden da fået banket det ægtepar op, der bor i huset, siger Keld Blom Nielsen til Sjællandske.

Det hjælpende ægtepar fik transporteret Jeanie Nielsen tilbage til Keld Blom Nielsen, der løb ad vejen og hen til et sted, hvor der var mobildækning. 

Læs også: 100 gram chokolade dagligt mindsker risikoen for hjerneblødninger og hjertesygdomme

Her ringede han 112, der sendte en ambulance ud til sommerhusområdet, hvorfra den 55-årige kvinde blev kørt til Næstved Syge og senere til Rigshospitalet. 

En operation og her seks uger senere Jeanie Nielsen det efter omstændighederne godt. 

Ægteparret var Hvidovre synes, at politikerne har et ansvar, når det kommer til manglende mobildækning.

- I stedet for at lægge det ud til grundejerne mener jeg, at det skal gøres til kommunernes ansvar at den digitale infrastruktur er i orden, siger Keld Blom Nielsen.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: