Dårlig samvittighed: Skoledreng, der spillede for mors penge, hængte sig

Skrevet af Sol Stoffregen

03/03/2014

Mest læste i dag

En stor tragedie væltede ned over en familie fra Burnley i England i sidste uge. Familiens 13-årige søn hængte sig på sit værelse. Det skriver mirror.com.

13-årige Henry Tattersall havde uden at tænke over det købt computerspil til sin Xbox for knap 4.000 kroner på sit mors kreditkort. Da hans mor, Ewe Tattersall, opdagede det, skældte hun sønnen ud.

- Jeg tror personligt, at Henry var meget chokeret over beløbet, han havde brugt. Han var ked af det, og jeg var ked af det. Han var ked af, at han havde brugt pengene, og at vi ikke var i en situation, hvor vi have råd til at dække det store beløb. Han brugte £422 (svarende til 3825 danske kroner) på fire dage, forklarede Ewe Tattersall under en høring, ifølge dailymail.uk. 

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Ramt af dårlig samvittighed gik den ulykkelige Henry ind på sit værelse efter morens konfrontation. Lidt senere kom Henrys 16-årige søster ind på værelset. Og der hang Henry i ledningen fra sin Xbox.

På trods af forsøg på genoplivning blev Henry erklæret død. 15 minutter før søsteren fandt Henry, havde teenageren skrevet følgende på sin Facebookprofil: "Jeg vil dræbe mig selv".   

Henry er den anden elev fra sin skole, der begår selvmord, i løbet af seks måneder. Skolekammeraten, 13-årige Decian Gatenby, hængte sig, efter hans forældre havde konfiskeret hans mobiltelefon.