Dårligt nyt for festrygere: Sådan ser dine lunger ud efter kun 20 cigaretter

Skrevet af admin

30/07/2016

Dagens topnyheder

En skræmmende video, som er blevet vist mere end 14 millioner gange på Facebook, demonstrerer konsekvenserne ved at ryge en enkelt pakke cigaretter. 

Eksperimentet i klippet er udført af en gruppe medicinstuderende, der kalder sig MEDspiration og jævnligt deler sundhedsoplysninger og forsøg på blandt andet Facebook og Youtube.

I videoen blæser de studerende røg fra 20 cigaretter af mærket Marlboro ind i et sæt friske lunger, som er placeret i en gennemsigtig plastikkasse, og resultatet er mildest talt uhyggeligt. 

Læs også: Gravide teenagepiger ryger cigaretter for at gøre deres babyer mindre

Da forskerne skærer i lungerne, efter at cigaretterne er 'røget', afsløres et tykt lag sort tjære og misfarvninger i det lyserøde organ.

Ifølge MEDspiration skærer hver enkelt cigaret 11 minutter af en persons forventede levealder, og det tankevækkende eksperiment går derfor meget passende under navnet 'Hvorfor en cigaret koster dig 11 minutter'. 

Huffington Post skriver, at enkelte har kritiseret forsøget, fordi røgen kun bliver pustet ind i lungerne og ikke ud. Men mon ikke resultatet af forsøget alligevel sætter nogle tanker i gang hos mange.

Se eksperimentet udført herunder. Obs: Ikke for sarte sjæle!  

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: