Dacia Sandero introduceres i weekenden

Skrevet af Elo Christoffersen

16/09/2013

Dagens topnyheder

Først kom den store Dacia Lodgy, og nu kommer så den mindre Dacia Sandero. Begge sætter nye standarder for, hvor meget bil man kan få for pengene.

Den nye Dacia Sandero kommer i to udstyrsvarianter – Base og Ambience, samt med to forskellige motorer. 75 hk benzin og 75 hk diesel. Det er en rummelig bil med plads til fem voksne og med et bagagerum, der tager 320 liter.

Bilen er udstyret med samme airbagsystem som Renault Clio og har også isofix beslag på bagsædet. Bilen er EuroNCAP testet til fire stjerner efter de nye skrappe krav og som det er med alle Dacia, er den omfattet af en garanti på tre år/100.000 km.

Læs også: Danskerne flygter fra parkeringsskader

Dacia er en billig bil, men der kan købes masser af lækkert udstyr til den.

Dacia Sandero har premiere den 21.-22. september. Landets 37 forhandlere holder Åbent Hus fra 11-16.