Dagbladet Nordvestnyt fusionerer med Sjællandske Medier

Dagbladet Nordvestnyt, der dækker over tidligere Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad, er blevet mindre i en større sammenhæng, skriver holbaekonline.dk.

I aftes vedtog generalforsamlingerne i A/S Medieselskabet Nordvstsjælland og Sjællandske Medier A/S at fusionere.

Det bliver A/S Medieselskabet Nordvestsjælland, der udgiver Nordvestnyt, som bliver lagt ind i Sjællandske Medier A/S, som i forvejen udgiver DAGBLADET Køge, DAGBLADET Roskilde, DAGBLADET Ringsted, Frederiksborg Amts Avis og SJællandske. Dertil kommer blandt andet flere ugeaviser og radiostationer.

Sjællandske Medier A/S har hovedsæde i Ringsted, det vil dog ikke betyde noget for udgivelsen af Nordvestnyt, som fortsat skal laves i Ahlgade i Holbæk.

Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad blev i 2011 blev slået sammen til én avis, Nordvestnyt. Siden da er både oplaget og læsertallet faldet markant.

Dagens Gossip