Dagens etape i Tour de France

En dag for sprinterne inden den afsluttende enkeltstart og søndagens paradetur ind til Paris.

Fakta om 19. etape:

Maubourguet Pays du Val d'Adour - Bergerac, 208,5 kilometer

Beskrivelse:

En lang flad etape efter tre hårde dage i Pyrenæerne. Men næppe en dag, hvor alle vil tage det roligt og nyde, at Tour de France snart er slut. Det er sidste chance for at slippe væk i et udbrud i årets Tour. Mange hold jagter den etapesejr, der kan redde holdets Tour.

Og mon ikke vi får den tyske veteran Jens Voigt at se ude foran, det er hans sidste chance for at vinde en etapesejr i Tour de France-regi (vandt etaper i 2001 og 2006 samt en holdtidskørsel i 2001).

Voigt åbnede årets Tour med at køre sig i prikker på 1. etape, og han kan prøve at sætte et endnu flottere punktum for sin lange karriere som Tour-rytter med en etapesejr, men har sprinterne stadig kræfter, bliver det en svær opgave for et udbrud at holde hjem.

Vidste du at ...

... Bergerac kun en gang tidligere har været målby i Tour-sammenhæng. Det var i 1994, og sejrherren på den etape var den spanske legende Miguel Indurain.

Hold øje med:

Jens Voigt

André Greipel

Alexander Kristoff

/ritzau/

Dagens Gossip