Dagens etape i Tour de France

Skrevet af admin

27/07/2014

Mest læste i dag

En dag med champagne, fest og en hidsig sprint i Paris.

Fakta om 21. etape:

Évry- Paris, 137,5 kilometer

Beskrivelse:

Paradetur i et roligt tempo. Fotograferne tager billeder, mens rytterne slapper af på cyklerne og glæder sig til aftenens festivitas i den franske hovedstad. Og ikke mindst til gensyn med koner, kærester og børn.

Først i Paris går det løs, hvad cykelløbet angår, når der sprintes om en af de mest eftertragtede etapesejre - Tourens sidste på Champs-Élysées.

Vidste du at ...

... Mark Cavendish, der udgik efter første etape i årets Tour, vandt på Champs-Élysées fire år i træk - 2009, 2010, 2011 og 2012. Sidste år blev den afsluttende etape vundet af Marcel Kittel.

Hold øje med:

Marcel Kittel

André Greipel

Alexander Kristoff

/ritzau/