Dagens etape i Tour de France

Fredagens 7. etape med mål i Nancy er ret flad - men har et par knolde til sidst.

Fakta om 7. etape:

Epernay-Nancy, 234,5 kilometer

Beskrivelse:

Den næstlængste etape i årets Tour, men langt fra en af de hårdeste. Ruten er relativt flad og ligner ved første øjekast en sprinteretape, men en drilsk afslutning med et par kategori 4-stigninger kan sortere de rene sprintere fra inden finalen.

Blot fem kilometer fra målstregen skal rytterne over Côte de Boufflers, der kan bruges som afsæt for ryttere med gode ben og lyst til at snyde sprinterne. Sprinterholdene har formentlig stadig god power, men der er en chance for, at et udbrud kan holde hjem.

Vidste du at ...

... Nancy 14 gange tidligere har været målby i Tour de France. To gange med legendariske Fausto Coppi som etapevinder (1949 og 1952). Seneste gang, Nancy var målby, var i 2005, hvor Lorenzi Bernucci vandt 5. etape.

Hold øje med:

Peter Sagan

Marcel Kittel

Andre Greipel

/ritzau/

Dagens Gossip