Dagens etape i Tour de France

10. etape er dagen, hvor favoritterne kan teste hinanden af for alvor i bjergene.

 

Fakta om 10. etape:

Mulhouse-La Planche des Belles Filles, 161,5 kilometer

 

Beskrivelse:

Så bliver det alvor for favoritterne. Det er hverken Alperne eller Pyrenæerne, men den sidste dag i Vogeserne bliver en alvorlig test med fire stigninger i den næsthårdeste kategori - kategori 1.

De sidste to stigninger ligger indenfor etapens sidste 30 kilometer, og etapen slutter med en kort stejl stigning. Måske er et udbrud for langt foran i kampen om etapesejren, men den interne kamp om sekunder mellem favoritterne bliver dagens højdepunkt for tv-seerne.

 

Vidste du at ...

... Chris Froome vandt for to år siden, da La Planche des Belles Filles for første og hidtil eneste gang var målby i Touren. Dengang vandt han etapen to sekunder foran Cadel Evans og den senere Tour-vinder - holdkammeraten Bradley Wiggins.

 

Hold øje med:

Richie Porte

Alberto Contador

Vincenzo Nibali

/ritzau/

Dagens Gossip