Dagens etape - nu åbnes løbet

Tour de France-feltet ankommer til Pyrenæerne, og dermed ramler rytterne også ind i Tourens første alvorlige udfordringer i bjergene.

Fakta om 8. etape af Tour de France, 6. juli:

Castres - Ax 3 Domaines, 194 kilometer.

Beskrivelse:

Efter nogle flade dage fortsætter løbet med 131 flade kilometer, indtil det for alvor begynder at gå opad. Først venter Col de Pailhères, der er 15 kilometer uden for kategori. Gennemsnitsstigningen er otte procent, og når feltet er kommet over toppen, vanker der en nedkørsel, inden det igen går opad. Etapen slutter nemlig i skisportsbyen Ax 3 Domanes, der ligger på toppen af en kategori 1-stigning.

Vidste du ...

... at Tour-feltet senest havde mål i Ax 3 Domanes i 2010. Dengang vandt Christophe Riblon etapen efter et stort udbrud, hvor alle - undtagen Riblon - faldt fra undervejs. Interessen samlede sig dog hovedsageligt om Andy Schleck og Alberto Contador, der konkurrerede om den samlede sejr og vogtede på hinanden på hele etapen.

Hold øje med:

Joaquim Rodriguez

Chris Froome

Alberto Contador

/ritzau/

 

Dagens Gossip