Dagens helt: 11-årig handler hurtigt og målrettet, da moderen går i fødsel

Skrevet af Laura Nygaard

03/10/2015

Mest læste i dag

En blot 11-årig dreng fik sit livs smukkeste og mest skræmmende oplevelse, da han fluks måtte agere jordemor for sin mor, da hun pludselig gik i fødsel før tid.

James Dukes var alene hjemme med sin mor Kenyarda, da hun pludselig kunne mærke, at der var ved at ske noget.

- Pludselig kunne jeg ikke komme ind i seng, så jeg kollapsede bare på gulvet, siger hun til CBS.

Læs også: Kvinde får verdens bedste julegave: Føder søn ombord på tog med hjælp fra politiet

Og så ville baby Royal ud!

Men da manden i huset var på arbejde, måtte 11-årige James Dukes være den voksne og springe til.

- Det skræmte mig ikke, siger han.

- Jeg tænkte, at jeg måtte vaske babyen og sørge for, at han var ok, og at min mor var ok.

Derefter skyndte han sig at ringe til alarmcentralen, som instruerede ham i at holde lillebroderen varm, indtil hjælpen dukkede op.

- Han var min støtte, han var min skytsengel. Han var manden, han var lægen, han var min superhelt, siger Kenyarda Dukes.

Læs også: Barnets far glemmer aldrig, det han så, da jordemoderen løftede babyen

Både mor og baby har det fantastisk - og James Dukes har fået et nyt mål i livet.

Tidligere drømte han om at spille i den professionelle liga for amerikansk fodbold i USA. Nu vil han hellere være læge.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: