Dagens læsere fortæller: Her er vores bizarre oplevelser med døden

Logistik og planlægning er vigtig, når der skal holdes begravelse.

Men at dømme på læsernes reaktioner på et blogindlæg om akavede situationer i forbindelse med døden er der ikke altid helt styr på tingene. 

Her har vi samlet nogle af de mest bizarre oplevelser med døren, læserne har fortalt om.

Glemsom præst
En læser fortæller om en begravelse, der trak ud på grund af en temmelig glemsom præst.

“Da min onkel skulle begraves, havde præsten glemt det. Der blev ringet efter ham. Da han endelig kom, begyndte præsten at holde tale, for en hel anden person. Skal lige sige, at præsten ikke blev inviteret med til begravelseskaffe.”

Begravelse med hækkeløb
Når man skal ud på sin sidste rejse, skal det hele gerne være timet og tilrettelagt. Ellers kan det gå, som det gik, for en af Dagens’ læseres mormor.

“Ved min mormors begravelse blev vi vist den forkerte vej omkring kirken så vi fik ikke mulighed for at skifte side til at bære og af den årsag måtte vi over flere andre gravsteder for at komme til det rette.”

Bjælke i graven
En anden læser skulle bære sin svigermors kiste til graven, da en pludselig klodsethed var ved at sætte en akavet stopper for processen.

“Jeg har altid været meget klodset, men skulle trods dette være med til at bære min svigermors kiste. Jeg gik bagerst, og havde svært ved at holde balancen, fordi kisten var så tung. Lige da vi skulle til at sætte kisten ned på de brædder, der lå hen over hullet, kom jeg til at sparke den bagerste bjælke ned i hullet. Jeg gik i panik og råbte febrilsk til de andre, at de ikke måtte sætte hende ned (mens jeg så en skrækkelig indre film, hvor hun faldt ud af kisten, da den faldt ned i hullet). Vi måtte bakke med kisten og sætte den tilbage på den lille vogn, mens præsten løb forvirret rundt for at finde en ekstra bjælke. Men den bjælke der var faldet ned stod på tværs i hullet, så den skulle op først. Der var meget langt ned til den, så min søn på 9 år tilbød at hoppe ned i hullet for at tage den op, hvilket jeg selvfølgelig straks forbød ham. Det blev til at onkel Niels måtte dykke på hovedet ned mens de andre holdt ham i benene. Han fik fat i bjælken, og vi fik sat kisten på plads. Aldrig har jeg været så flov, men vi fik adskillige grineflip over det, da vi spiste frokost sammen med følget efter begravelsen. Heldigvis morede min svigermor sig altid over, hvor klodset jeg er, da hun levede, så jeg er sikker på, at hun denne dag lo så tårerne trillede i sin himmel.”

“Hvem har skudt onkel?!”
Fra børn og fulde folk skal man som bekendt høre sandheden - eller i hvert fald kan der opstå morsomme misforståelser. Det er vist læren af denne læsers historie.

“Da min onkel døde af kræft for 11-12 år siden, det var i august eller september måned da han døde og min mand plejer at gå på jagt efter rensdyr i disse måneder og han fangede flere rensdyr dengang og som sædvanlig skærer han kødet lige udenfor vores hus inden han lagde dem i fryseren, vores ældste søn Kaj var omkring 5-6 år dengang og jeg fortalte ham at min onkel døde også kiggede han på mig og spurgte: hvem har dræbt ham? han ved jo at man skyder rensdyr for at fange dem, og selvom jeg sørger kan jeg ikke lade være med at grine.”

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Det er ikke kun, når der skal købes bolig, at beliggenheden er vigtig. En læser fortæller om en spøjs tur på “gravsteds-shopping” med sin far.

“Var med min nu afdøde far med ude og kigge på gravsted til min mor, han ville gerne have pladsen ved siden af hendes forældre. Den var reserveret men han blev tilbudt den overfor......hans kommentar var " det må vi jo så lære at leve med"..........Gud hvor blev jeg flov, men nu 25 senere griner jeg af det.”

“Hvem giver næste omgang?”
Og så er der de situationer, hvor en lille kæp i øret er nødvendig. “Min far og faster gick på druk med dødsgravern da de skulle ordne med farfars kiste…,” skriver en læser.

Dagens Gossip