Dagens opskrift: Græsk Farsbrød med Tzatziki

Til 4 Personer

Græsk farsbrød
250g hakket svinekød
250g hakket oksekød
250g blomkålsris
1 æg
1 dl mælk
1 fed presset hvidløg
1 pakke pikant smøreost
5-6 skiver bacon
salt & peber

Tzatziki
2 revede agurker
2 store revede gulerødder
5 spsk skyr
2 tsk citronsaft
2 fed pressede hvidløg
salt & peber

Start med at lave blomkålsrisene – riv eller blend blomkålen til ris-størrelse og hæld det i en skål.

Kog vand op og hæld det ud over risene. Lad det stå i 30 sek. og hæld vandet fra. Lad det stå og dræne og køle af mens du laver farsblandingen.

Bland svinehak, oksehak, æg, mælk, salt og peber godt. Tilsæt herefter blomkålsrisene og stil blandingen på køl i ca. 30 minutter, så væsken trænger ind i farsen.

Varm ovnen op på 200 grader. Fordel halvdelen af farsen ud på en bageplade med bagepapir og fordel herefter smørreosten over midten i et godt lag.

Læg herefter den anden halvdel af farsen ovenpå og sørg for at den lukker til alle steder (der skal bruges hænder). Læg bacon over farsbrøddet og stil det i den varme ovn i 45-60 min. Er bacon ikke sprødt ved 45 min, tænd da lige for varmluft i 5 min.

Dræn de revede agurker i ca. 30 min. i en si. Bland de drenede agurker med gulerødderne.

Bland skyr, citronsaft og hvidløg og smag til med salt og peber. Hæld blandingen over til grøntsagsblandingen og stil det på køl i ca. 30 min. så smagene blander sig (ikke nødvendigt, men giver lidt ekstra til smagen).

Bon Appetit!

Anna Mai Brodersen blogger om retter uden stivelse til fornuftige penge på udenstivelse.dk. Følg hende på Facebook her 

Dagens Gossip