Daginstitution i Herning afviser halal-slagtet kød

De seneste uger har debatten kørt om maden i landets mange daginstitutioner, og den har været ophedet.

En lang række børnehaver har droppet svinekødet til fordel for halal-slagtet kød, og det gælder blandt andet i Ishøj Kommune i København.

Årsagen er hensynet til de mange børn af anden etnisk herkomst, der ikke spiser svinekød.

Men i Herning forstår lederen af daginstitutionen på Holtberg Fritidscenter ikke den diskussion.

- Det her handler om dialog og tillid mellem børnenes forældre og os. Vores fornuftige bestyrelse her i Holtbjerg Fritidscenter har besluttet, at vi tager hensyn til kultur, religion og allergi. Det betyder i praksis, at ingen af vores børn bliver pålagt at spise mad, som de enten ikke kan tåle eller ikke må spise. Det får forældrene at vide ved den opstarts-samtale, vi har med dem, siger Ingrid Rasmussen til aoh.dk.

I stedet giver hun børnene masser af muligheder for at vælge det de selv vil spise.

På fadene med mad kan de vælge mellem rugbrødshapser med ni forskellige slags pålæg, og ved fadene med spegepølse og leverpostej er der placeret et lille skilt med en glad gris.

Og halal-slagtet kød er der altså ikke på menuen til de 80 børn i institutionen, selv om halvdelen af dem kommer fra familier med anden herkomst end dansk.

- Vi er blevet spurgt af nogen forældre. Så fortæller jeg om vores madordning, og at børnene har andre ting at vælge imellem, siger Ingrid Rasmussen.

Så her har man altså løst debatten om maden uden den store dramatik.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Dagens Gossip