Indtil videre har mindst 4400 ledige mistet deres dagpenge i 2013, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens database, Jobindsats.dk.
Mange står nu uden hjælp fra det offentlige, fordi ægtefællen tjener mere end 23.400 kroner om måneden, skriver Ugebladet A4.
Dagpengereformen der halverede perioden fra fire til to år, skulle få ledige hurtigere i arbejde, men reformen kan ifølge A-kassemedarbejder hos 3F i Næstved, Karsten Andreasen, få en utilsigtet effekt.
- Jeg har hørt en del langtidsledige tale alvorligt om, at de ville lade sig skille for at få kontanthjælp, når dagpengene ophørte. Om de så har gjort alvor af det, ved jeg ikke, men tanken var der, siger han til A4.
Ifølge lektor ved Aalborg Universitet Sanne Lund Clement forværres situationen ofte for ledige, når de mister den offentlige hjælp. Hun mener ikke, at mangel på egen indkomst er garanti for, at folk vil søge job og få arbejde i stor stil.
- Når langtidsledige ikke får job, så er der sjældent tale om et frivilligt valg, eller at man mangler et økonomisk incitament, siger Sanne Lund Clement, der har forsket i effekterne af at give økonomiske gulerødder eller pisk til ledige, siger hun til nyhedsbrevet.
Sekretær i LO Ejner K. Holst mener, at "skruen er strammet alt for hårdt", og både LO og Dansk Folkeparti kræver politisk handling. Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) er klar til at halvere det såkaldte genoptjeningskrav for en periode.
Ved reformen blev kravet fordoblet fra seks til 12 måneder, men chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørgen Bang-Petersen, er mere lunken over for at lempe på kravene.
- Det er vigtigt at slå fast, at de her mennesker rent faktisk har et forsørgelsesgrundlag i form af en formue eller ægtefællens indkomst. Dernæst vil jeg påpege, at de selv har et ansvar for at finde et job, udtaler han til A4.
/ritzau/
