Dags dato: Se hvad der tidligere er sket den 10. september

Den 10. september er dag 253 i året i den gregorianske kalender (dag 254 i skudår). Der er 112 dage tilbage af året.

Dagens navn i den danske almanak er Burchardt. I Sverige er navnet Tord og Turid, og i Norge er navnet Tor og Tord.

DET ER DER SKET PÅ DEN 10. SEPTEMBER:

1224 - Franciskanerordenen, grundlagt i 1209 af Frans af Assisi, kommer til England. De blev oprindelig kaldt de grå brødre på grund af farven på deres klædning (nutidens franciskanerdragt er imidlertid brun).

1759 - Søslaget på Stettiner Haff (ved Nowe Warpno og Ueckermünde) mellem Preussen og Sverige.

1823 - Simon Bolivar udråbes som præsident i Peru og indleder kamp mod de kongetro styrker.

1855 - Robert Koldewey, tysk arkæolog. Han opdager placeringen af oldtidsbyen Babylon i det sydlige Irak, og gennem 18 år forestår han udgravningerne sammen med 200 arbejdere. Herunder opdages fundamentet til Babelstårnet.

1907 - New Zealand, som hidtil har været en britisk koloni, får status som selvstyrende dominion.

1914 - Den tyske hær standses ved Marne.

1919 - Det østrigske kejserdømme afsluttes med underskrivning af traktat i Saint Germain.

1939 - Canada erklærer krig mod Tyskland.

1940 - Charlie Chaplins Diktatoren, som er en ætsende parodi på Hitler, har premiere.

1942 - Under ét luftangreb kaster RAF 100.000 bomber over Düsseldorf.

1943 - Bombe mod Samsøgades Skole i Århus. Skolen er overtaget af tyskerne.

1945 - For sit samarbejde med tyskerne dømmes Vidkun Quisling, som var statsminister i Norge under 2. verdenskrig, til døden, og 24. oktober 1945 bliver han skudt. Navnet Quisling er i dag et synonym for »forræder«. .

1970 - Tronfølgeren, prinsesse Margrethe, indvier Forhistorisk Museum på Moesgaard ved Århus.

1981 - Efter 40 år i USA returneres Picassos Guernica til Spanien. Picasso havde forbudt udstilling af maleriet i Spanien, indtil demokratiet er genindført.

1981 - Efter 100 års diskussion bliver England og Frankrig enige om at bygge en tunnel under Kanalen.

1982 - Poul Schlüter præsenter sin regering bestående af Konservative, Venstre, CD og Kristelige Folkeparti.

1983 - Johannes Paul II indleder besøg i Wien - det første pavebesøg i mere end 200 år.

1987 - Anker Jørgensen trækker sig som formand for Socialdemokratiet og anbefaler Svend Auken som sin efterfølger.

1988 - 18 østtyskere, som har søgt tilflugt på den danske ambassade i Østberlin, overgives til politiet.

1989 - Ungarn åbner sine grænser mod vesten, hvilket får tusinder af østtyskere til at benytte lejligheden til »at hoppe af«.

1990 - A.P. Møller tilbyder USA transport af militærudstyr til brug i Golfkrigen.

1995 - Nationalforsamlingen i Irak opstiller enstemmigt Saddam Hussein som eneste præsidentkandidat.

2002 - Schweiz bliver det 190. medlem af FN.

2003 - Den svenske udenrigsminister Anna Lindh stikkes ned med en kniv og dør dagen efter.

2006 - Michael Schumacher, den mest succesfulde Formel 1 kører, annoncerer at han stopper efter den igangværende sæson.

2008 - Atomforsøg med at skabe en efterligning af »Big Bang«, skabte frygt for at skabe et sort hul der vil kunne opsluge jorden. Man kom godt i gang, men forsøgene forsinkes af tekniske problemer.

2010 - Ved en bombesprængning på Hotel Jørgensen blive et toilet raseret og under stor mediebevågenhed bliver den formodede gerningsmand anholdt i Ørstedsparken.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip