Dags dato: Se hvad der tidligere er sket den 19. september

19. september er dag 262 i året i den gregorianske kalender (dag 263 i skudår). Der er 103 dage tilbage af året.

Constantias dag. Constantia kom ind i kalenderen år 1700, men er ikke et helgennavn.

Dagen er International Talk Like a Pirate Day – en mærkedag opfundet i 1995 af amerikanerne John Baur og Mark Summers.

1356 - I Slaget ved Poitiers i hundredårskrigen leder Edward, den sorte prins, de engelske styrker til en sejr over franskmændene.

1783 - Ved Versailles opsender brødrene Montgolfier den første bemandede varmluftsballon. Det sker i overværelse af Ludvig 16. og Marie Antoinette. I ballonen er også et får, en and og en hane.

1881 - USA’s 20. præsident James A. Garfield dør efter i flere måneder at have svævet mellem liv og død efter et skudattentat 2. juli samme år.

1888 - 18-årige Bertha Soucaret, en kreolerkvinde fra Guadeloupe, bliver verdens første skønhedsdronning. Præmien er 5000 francs.

1893 - Som de første i verden får kvinderne i New Zealand stemmeret.

1908 - Det Ny Teater i København åbner.

1934 - Bruno Hauptmann arresteres for kidnapning af Charles Lindberghs søn. Han henrettes senere for forbrydelsen, formentlig uden at være skyldig.

1939 - Polen deles i henhold til en hemmelig tysk-sovjetisk protokol til ikke-angrebspagten.

1941 - Tyskerne indtager Kiev i Sovjetunionen.

1944 - Deportation af det danske politi. Cirka 2.000 betjente sendes i koncentrationslejren Buchenwald. Kampe på Amalienborg Slotsplads mellem dansk politi og tyske marinere. Palæforvalter kaptajn C.O. Schlichtkrull bliver såret.

1946 - Winston Churchill foreslår i tale i Zürich at oprette Europas Forenede Stater.

1955 - Argentinske Juan Perón væltes af en militærjunta og går i eksil i Paraguay.

1960 - En ny dans, the twist, lanceres i USA. Det sker af Chubby Checker i et Hank Ballard nummer.

1968 - Savage Rose (bestående af brødrene Anders og Thomas Koppel og sangerinde Anisette) debuterer i Tivolis Koncertsal.

1975 - BBC udsender første episode af Fawlty Towers (Halløj på badehotellet).

1978 - Under en storm vælter den 16 meter høje Skarreklit i havet ud for Bulbjerg.

1981 - For første gang i 11 år spiller Simon og Garfunkel en koncert sammen. Det sker i Central Park i New York med 400.000 tilhørere.

1984 - 4 danske montører idømmes i Saudi-Arabien hver 75 stokkeslag for at have vidnet falsk om en færdselsulykke.

1985 - 10.000 mennesker omkommer under jordskælv i Mexico City.

1989 - Vietnamesiske tropper trækkes tilbage fra Cambodia.

1991 - FN giver Irak lov til at sælge olie for at kunne betale for fødevarer og medicin. Irak afslår.

1991 - I en gletsjer i Alperne på grænsen mellem Østrig og Italien findes det dybfrosne lig af en 5.000 år gammel stenalderjæger, også kendt under navnet Ismanden (Ötzi).

1993 - Anti-EF-partiet Solidarisk Alternativ stiftes.

1994 - Amerikanske soldater sikrer præsident Jean-Bertrand Aristides’ tilbagevenden til Haiti efter at han i tre år har været i eksil.

1995 - To danske FN-soldater omkommer og otte såres under serbisk beskydning.

2006 - Militærkup i Thailand mens premierminister Thaksin Shinawatra deltager i FN’s generalforsamling i New York. Skønt Thaksin vandt parlamentsvalget i foråret 2006 er han upopulær i Bangkok, hvor han anklages for magtmisbrug og korruption, mens han er populær blandt landbefolkningen.

2008 - Den danske Flagfootball klub Hjerting Pirates bliver stiftet.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Dagens Gossip