Dan Ceman ny cheftræner i SønderjyskE Ishockey

De danske ishockeymestre i SønderjyskE fortsætter samarbejdet med Dan Ceman, der med virkning fra den kommende sæson bliver ny cheftræner i klubben.

Dan Ceman har et indgående kendskab til SønderjyskE, hvor han som spiller vandt to danske mesterskaber og to pokaltitler.

Den 39årige canadier vandt i den netop afsluttede sæson ”The Double” (Dansk Mester og Pokalmester, red.), denne gang i rollen som assistenttræner.

Administrerende direktør Klaus Rasmussen glæder sig over, at Dan Ceman vil fortsætte arbejdet i den nye rolle som cheftræner i klubben.

- Det er af afgørende betydning, at vi bevarer kontinuiteten og det, der er bygget op gennem de seneste otte år. Dan Ceman kender om nogen værdierne og ambitionerne i det lyseblå ishockeyflagskib. Vi får i Dan Ceman en dybt dedikeret og sulten cheftræner, som virkelig brænder for opgaven. Han har et indgående kendskab til vores ambitioner om udvikling af egne talenter fra landsdelen og ikke mindst en videreudvikling af ligaholdets spilkoncept, siger Klaus Rasmussen.

Dan Ceman ser frem til samarbejdet og de nye opgaver i SønderjyskE.

Dagens Gossip