Dan Jørgensen ude med bødeblokken: Fødevaresyndere skal straffes hårdere

I kølvandet på en række sager, hvor farlige fødevarer ikke er blevet trukket tilbage fra arbejdsmarkedet, vil fødevareministeren nu hæve bøderne.

Hvis lovforslaget vedtages vil normale bøder ligge imellem 10.000 – 120.000 kr., hvor de nu ligger mellem 20.000 og 80.000 kr. I gentagelsestilfælde kan bøderne blive endnu højere.

”I lyset af de seneste sager er det tydeligt, at der er behov at stramme skruen over for de virksomheder, der sætter profit over fødevaresikkerhed. Derfor foreslår jeg bødestraffen hævet markant for de fødevarevirksomheder, der gambler med forbrugernes liv og sundhed,” siger Dan Jørgensen.

Fremover vil der være en oversigt på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Den skal vise navnene på virksomheder, hvor kontrollen har vist, at de ikke har trukket farlige fødevarer tilbage.

Hidtil har man skullet vente til, at kontrolrapporten blev lagt på hjemmesiden, før man kunne se, om en virksomhed har haft problemer med tilbagetrækningen.

Dagens Gossip