Danæg er blevet leverandør af æg til Mcdonalds

Nu kan burgerlystne danskere sætter tænderne i en engelsk muffin med æg, hvis de altså er tidligt på færde.

Den engelske muffin står nemlig øverst på Mcdonalds-menuen i et nyt morgenmads-koncept lanceret i hele landet. Danæg leverer de økologiske frugtplantageæg til restaurantkæden.

Det nye samarbejde mellem Danæg og McDonalds er et resultat fokus på ægproducentens forretnings- og kvalitetsstrategi, der har værdibaseret samarbejde som omdrejningspunkt.

- Vores nye samarbejde med McDonalds er endnu et bevis på, at vi som organisation er parate til at løfte de ekstremt høje krav, der stilles fra en samarbejdspartner som McDonalds, siger administrerende direktør for andelsselskabet hos Danæg, Jan Gerber.
Samarbejde med muligheder

Det nye samarbejde med McDonalds i Danmark åbner døren til en international udvidelse af samarbejdet på andre burgergigantens markeder. En dør, som Danæg allerede er på vej ind af ved også at være en del af morgenmadsudgaven i de svenske McDonalds restauranter.

Derudover håber man hos ægproducenten at samarbejdet vil åbne øjnene hos andre større kæder.

Dagens Gossip