Danfoss fyrer funktionærer

Den store danske industrikoncern afskediger 69 ansatte, oplyser virksomheden. Det drejer sig hovedsageligt om funktionærer i Danmark, og produktionen går altså fri for nedskæringer i denne forbindelse.

»Det er korrekt, at vi gennemfører reduktioner i koncernen. På globalt plan er det i omegnen af to procent,« siger Kim Fausing, driftsdirektør i Danfoss.

Koncernen beskæftiger globalt 23.000 medarbejdere.

Det er en træg udvikling i salget, der ifølge driftsdirektøren gør det nødvendigt at skære til.

»Danfoss skal vedblive at være et stærkt selskab og en attraktiv og givende arbejdsplads. Derfor følger vi vores Core & Clear-strategi, der skal sikre, at vi år efter år leverer på det, vi har lovet. I og med den internationale markedsvækst ligger under, hvad mange havde forventet, er vi nødt til at foretage justeringer, som vi løbende gør for at tilpasse vores forretning til den globale virkelighed. Det vil skal sikre, at vi kan vedblive at være en stærk virksomhed og en god arbejdsplads,« siger Kim Fausing.

Danfoss kommer torsdag med halvårsregnskab.

Dagens Gossip