Dani Alves forlader FC Barcelona denne sommer

Den brasilianske højreback Dani Alves har egentlig kontrakt med FC Barcelona frem til sommeren 2017, men den har han ikke i sinde at fuldføre.

Klubben meddeler torsdag, at Alves søger væk.

- Dani Alves har bestemt sig for at rejse. Det er en beslutning, som vi respekterer, lyder det fra Barcelona på Twitter.

Alves har endnu ikke skrevet under med en ny klub, men stærke rygter har i den seneste tid sendt ham til italienske Juventus.

Den brasilianske forsvarsspiller kom til Barcelona fra Sevilla i 2008. Han har været med til at vinde Champions League tre gange i sin tid i klubben og vundet seks mesterskaber.

/ritzau/

Dagens Gossip