Daniel Wass assisterer forgæves i klart Celta-nederlag

Skrevet af admin

07/11/2015

Dagens topnyheder

Celta Vigo er sat tilbage i den spanske topkamp. Daniel Wass' klub kunne ellers komme a point med førerholdene Real Madrid og FC Barcelona, men det mislykkedes efter et nederlag hjemme på hele 1-5 til Valencia.

Wass lagde op til Celtas scoring til 1-1, da han efter et hjørnespark headede bolden hen til en helt fri Augusto Fernandez midt i første halvleg.

Den danske landsholdsspiller forsøgte også at bringe sit hold i spidsen senere i halvlegen.

På spidskompetencen direkte frispark afsluttede han fra cirka 35 meters afstand, men målmanden reddede det ellers hårde spark.

I stedet viste Valencias Daniel Parejo endnu større skarphed på frispark, da han fra noget kortere afstand sparkede bolden ind i målhjørnet til 2-1 lige inden pausen. Han skulle senere også blive noteret for målet til 4-1.

Også Francisco Alcaer blev dobbelt målscorer med målene til 1-0 og 3-1 for udeholdet, inden Shkodran Mustafi scorede til 5-1 i slutfasen.

Trods nederlaget ligger Celta stadig på tredjepladsen med 21 point for 11 kampe. Real Madrid og Barcelona har hver 24, men for en kamp færre.

/ritzau/