Danish Crown-ansatte siger nej til lønnedgang

Omkring 60 procent har sagt nej til aftalen, der betød, at ansatte skulle investere en del af deres egen løn i svineproduktion mod til gengæld at bevare deres arbejdspladser. Det skulle give 600 mio. kr. til en fond, som svineproducenterne kunne låne af til at udvide kapaciteten.

»Vi var godt klar over, at vi valgte en helt ny kurs med forslaget. Men jeg skal ærligt indrømme, at vi gjorde det, fordi vi håbede på et ja for at sikre vores arbejdspladser,« siger formand for Tillidsmandskollegiet Lars Mose i en pressemeddelelse.  Lønaftalen havde til formål at redde omkring 1.000

slagteriarbejdspladser, som ellers skulle nedlægges på grund af faldende svineproduktion

i Danmark. Danish Crown vil i de kommende uger tage stilling til, om fyringerne skal gennemføres.»Antallet af

producerede slagtesvin i Danmark hænger nu engang uløseligt sammen med antallet

af arbejdspladser, og derfor er det ærgerligt, at afstemningen

falder ud, som den gør,« udtaler formand for Danish Crowns bestyrelse Erik

Bredholt i en pressemeddelelse.

Også Fødevareforbundet NNF -

der repræsenterer lønmodtagerne - oplyser, at det fortsat vil arbejde på at

sikre arbejdspladser i Danmark, herunder også i forbindelse overenskomstforhandlingerne, der starter om få måneder. Fagbevægelsen generelt har dog understreget, at lønnedgang ikke er vejen til at løse krisen og bevare arbejdspladser. 

Dagens Gossip