Danmark bliver vært ved EM i fodbold 2020

Danmark og Telia Parken i København bliver en af værterne ved EM i fodbold i 2020.

Det offentliggjorde det europæiske fodboldforbund (Uefa) fredag i Geneve.

19 nationer havde ansøgt om værtskab, og Danmark var blandt de 13, som blev udvalgt.

Danmark får en af de 12 såkaldte standard-pakker, og den danske nationalarena skal huse tre kampe i gruppespillet samt en 1/8-finale.

Med sin kapacitet på 38.000 tilskuere levede Telia Parken ellers ikke op til Uefas krav om en kapacitet på minimum 50.000 pladser. Men Uefa havde annonceret, at forbundet ville give dispensation til to ansøgere.

London får æren af at skulle afvikle semifinaler og finale.

/ritzau/

Dagens Gossip