Danmark delt i to: Her får de skybrud - og her får de høj sol

Skrevet af Christina Ledertoug

23/06/2016

Dagens topnyheder

I den nordvestlige del af landet er det med at finde gummistøvler og paraply frem, når der til aften skal tændes op i sankthansbålet.

Ifølge DMI er der nemlig her særlig risiko for at der kan komme kraftig regn og torden samt lokale skybrud.

- Mens den nordvestlige del af landet godt kan se frem til skyer med regn og torden og 15-18 grader, ser det noget anderledes ud for den øst- og sydøstlige del af landet. Her vil det holde tørt og temperaturen vil til aften ligge på omkring de 20 grader, siger Mogens Rønnebek, vagtchef ved DMI til Dagens.dk

I løbet af i dagen vil særligt sjællænderne få solens varme at føle, hvor det kan blive helt op til 27-28 grader. Sommervarmen er dog kun en stakket frist, for allerede lørdag vil temperaturen taget et hak ned.

- Weekenden bliver kold og våd, hvor lørdagen byder på regnbyer over det meste af landet med temperaturer på 20-23 grader. Undtaget er Bornholm, som kan nyde sol og omkring de 25 grader, siger vagtchefen.

Søndag rammes vi af en frisk vestevind, der hiver temperaturerne ned på beskedne 10-20 grader for det meste af landet.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: