Danmark dropper demokratisk støtte til flere lande

»Vi har ikke ubegrænsede ressourcer. Og vi tror på, at pengene giver mere gennemslagskraft, når vi fokuserer på færre lande. Med den nye strategi bevæger vi os mere væk fra Balkan og mere i retning af Østeuropa, hvor der fortsat er store udfordringer med menneskerettigheder og demokrati,« siger han til Altinget.dk.

I den nye strategi skærer regeringen antallet af prioritetslande ned fra 14 til syv lande, og dermed mister blandt andet Kroatien, Makedonien og Montenegro deres status som prioritetslande, mens Kosovo og Bosnien-Herzegovina fortsat vil modtage støtte. Indsatsen flyttes således sit fokus fra Balkan til østeuropæiske lande Hviderusland.

»Med strategien sender vi et klart signal om det danske engagement hos naboskabsområderne. Det giver os indflydelse, og vi kan bidrage med noget særligt inden for eksempel en ombudsmandsfunktion, retssektoren og menneskerettigheder,« siger Christian Friis Bach til Altinget.

Strategien, der årligt vil medføre 200 millioner kroner i støtte, fokuserer på menneskerettigheder, demokrati og økonomisk udvikling. Tidligere udenrigsminister, Per Stig Møller (K), er enig i, at støtten er bedre givet ud til færre lande.

»Tidligere har man smurt margarinen meget tyndt ud for at nå så mange lande som muligt,« siger han.

Dagens Gossip