»Danmark er på sporet igen«

»Vi er nu to år inde i valgperioden, og der er grund til at gøre status. Vi er i en situation, hvor vi kan sige, at vi har fået Danmark på sporet igen, og det spor skal vi holde os på. Selv om det stadig er bløde indikatorer, der ligger til grund for det, så er der grund til en forsigtig optimisme. Der er sket et stemningsskifte i dansk økonomi,« siger Helle Thorning-Schmidt.

De indikatorer, som Thorning-Schmidt henviser til, er, at forbrugerne har fået større tillid til økonomien, og der er tegn på, at de også er begyndt at bruge flere penge. Og så er priserne på boliger så småt begyndt at stige igen. Til gengæld er væksten lav. I første kvartal i år var den på nul, og overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen sagde i et interview med Berlingske Business fredag, at dansk økonomi langt fra er ude af krisen. Det er først engang helt fremme i 2016, at vi i bedste fald kan håbe på, at tiderne igen bliver mere normale.

»Jeg er enig i, at det har taget langt længere tid at komme fri af krisen, end man troede tilbage i 2008. Det har varet rigtig lang tid. Men det rokker ikke ved, at vi har en af Europas sundeste økonomier. Den er holdbar, der er ingen ubetalte regninger, og vi oplever nu et lille stemningsskifte. På trods af at vi er kommet svagt ind i 2013, så er der grund til forsigtig optimisme. Men jeg vil gerne understrege: Jeg lover ikke noget i forhold til vækstrater. Det er svært at få økonomierne i gang igen. Men Danmark er tilbage på sporet,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Blandt andre de økonomiske vismænd og fremtrædende socialdemokrater som Mogens Lykketoft (S) og Poul Nyrup Rasmussen (S) har argumenteret for, at Danmark burde lempe finanspolitikken for at sparke gang i væksten. Men det ønsker Helle Thorning-Schmidt ikke at tage stilling til. I hvert fald ikke lige nu.

»Vi har hele tiden et vågent øje på finanspolitikken, Vi har nogen på den ene fløj, som siger lempelser og på den anden, nogen der siger stramninger. Vi holder os på den gyldne mellemvej, og med vækstpakken sætter vi gang i store investeringer,« siger hun.

En lempeligere finanspolitik, som kan være med til at skabe job, er et af hovedkravene fra Enhedslisten, som ventes at skulle bære finansloven igennem sammen med regeringen igen i år.

»Vi har lagt vores økonomiske politik til rette, så der både er plads til investeringer og til, at vi har styr på økonomien. Man skal huske det sidste af den ligning. Der har været mange gode råd til, hvad vi skal gøre, men vi har holdt hovedet koldt,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Oppositionen har kritiseret det, som den opfatter som en reformpause. At regeringen efter at have gennemført en stribe upopulære reformer af SU, kontanthjælp og førtidspension nu vil bruge resten af valgperioden på at strø sukker og i hvert fald ikke genere egne vælgere. Men det afviser Helle Thorning-Schmidt og peger på den forestående reform af erhvervsuddannelserne og det udvalg med tidligere skatteminister Carsten Koch i spidsen, som er sat til at udarbejde ideer til en reform af beskæftigelsessystemet.

»Det er klart, at vi har haft rigtigt travlt, og vi har gennemført mange reformer på kort tid. Det har været svært at følge med, og nu går vi videre med erhvervsskolerne og beskæftigelsessystemet.«

Spørgsmål: Det lyder som om, at du mener, at der nu er kommet så god orden i økonomien, at I kan læne jer tilbage og slappe af resten af regeringsperioden?

»Sådan opfatter jeg det ikke. Vi skal stadig gennemføre de ændringer af vores samfund, der skal til for at have styr på økonomien. Det er ikke for sjov, at vi er gået i gang med at effektivisere den offentlige sektor. Der er ikke på nogen måde dømt pause. Vi fortsætter i højt tempo,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Spørgsmål: Hvorfor så ikke præsentere et nyt regeringsprogram sammen med den rokade, som netop er gennemført. En ny start?

»Der er ikke behov for et nyt regeringsgrundlag. Det vil der ikke komme. Der er masser tilbage, som vi mangler at gennemføre, og vi har hele tiden taget initiativer som ikke stod beskrevet i grundlaget – vækstplan.dk for eksempel, og det vil vi fortsætte med.«

Til gengæld vil regeringen spille ud med en række sociale målsætninger for 2020 – et supplement til de økonomiske mål.

»Vi skal stille hårdere krav til os selv som samfund om at få alle med ud af krisen og ind i et nyt opsving,« siger statsministeren.

Spørgsmål: De sociale 2020-mål lyder af noget, der også kunne komme til at koste penge. Forventer du, at I får flere penge at gøre godt med i de kommende år?

»Man kan lige så godt indstille sig på, at de økonomiske tider, vi havde i begyndelsen af 00erne, ikke kommer tilbage. I en meget lang fremtid skal vi vende hver krone og overveje, om vi får det bedste ud af de penge, vi bruger. Men vi skal også altid være ambitiøse, når det gælder det sociale. Eksempelvis vil vi gerne sætte nogle mål op for børn, som har været tvangsfjernede – mål om at de skal have en uddannelse og klare sig godt i livet. Konkrete sociale mål for, hvad vi skal gøre for vores dårligst stillede medborgere.«

Spørgsmål: De fleste regeringer vil gerne genvælges. Det ser lidt sort ud for jer, når man læser meningsmålingerne, hvor den blå blok har et solidt forspring. Er det bedringer i økonomien, der skal vende danskernes syn?

»Jeg tror på hårdt arbejde og resultater. Vi har skabt markante resultater. Vi har gennemført store reformer, som har kostet sværdslag. Og når jeg ser på alternativet fra den borgerlige fløj, så taler Venstre om nedskæringer af den offentlige sektor og brugerbetaling. Så er der jo reelt et valg for hvilket samfund, danskerne gerne vil have.«

Spørgsmål: Hvorfor belønner vælgerne så ikke alle de gode ting, du nævner?

»Det har vi alle jeres kloge kommentatorer til at lave analyser af.«

Dagens Gossip