Husarrest, ransagning og tilbageholdelse uden dommerkendelse, udgangsforbud, forbud mod offentlige forsamlinger og afspærringer af offentlige områder.
De voldsomme og koordinerede angreb i Paris har fået den franske præsident, François Hollande, til at indføre 12 dages undtagelsestilstand eller nødret. Han ønsker at forlænge den med yderligere tre måneder, hvilket parlamentet skal godkende.
Men hvis Danmark bliver udsat for et angreb i samme omfang, vil statsministeren ikke kunne gøre noget tilsvarende, vurderer juridiske eksperter ifølge Kristeligt Dagblad.
Hvor Frankrig siden 1955 ved lov har kunnet oprette hel eller delvis undtagelsestilstand, er den danske lovgivning på området meget sparsom, siger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.
- Vi har ikke et sammenhængende undtagelsestilstandsregime som det franske. Det nærmeste, vi kommer, er forsvarslovens paragraf 17. Efter den kan man i tilfælde af krig og lignende forhold aflytte folks kommunikation uden dommerkendelse, siger han til avisen.
Når det kommer til andre indgreb i de almindelige frihedsrettigheder, findes der ikke regler for en national undtagelsestilstand.
- Det eneste, vi har i Danmark, er et uskrevet princip om nødret, siger Jens Elo Rytter til Kristeligt Dagblad og understreger, at det skal være "en meget alvorlig situation, hvor landet virkelig kommer i fare."
- Der antager man i litteraturen, at man kan suspendere nogle af de almindelige rettigheder, hvis det er strengt nødvendigt. Men det er enormt fluffy, og det er ikke noget, der har været praktiseret som i Frankrig, siger han videre.
Danmark har eksempler på undtagelsestilstande i Anden Verdenskrig, men de blev indført af den tyske værnemagt.
Tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen ser den franske tilgang som myndighedernes behov for at sende et signal til befolkningen om, at "staten kan knuse krysterne".
Han mener, at undtagelsen demonstrerer en form for afmagt, som man helst skal undgå.
/ritzau/
