Danmark får 20 dage mere med grænsekontrol

Den midlertidige stikprøvekontrol ved den dansk-tyske grænse forlænges i 20 dage, oplyser Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Regeringen vurderer, at der fortsat er risiko for, at et stort antal illegale udlændinge ophober sig i Danmark, fremgår det.

- Det er ikke noget, vi gør med glæde, for både den svenske og den danske grænsekontrol hæmmer den frie bevægelighed, som vi i fællesskab har arbejdet hen imod i mange år i Europa, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse.

- Men vi er i regeringen nødt til at reagere på denne helt ekstraordinære situation, og vi gør, hvad, vi vurderer, er nødvendigt for at sikre den offentlige orden og sikkerhed i Danmark.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV