Danmark får ny to-stjernet restaurant

Geranium får som forventet endnu en stjerne i Guide Michelin 2013.

Danmark får endnu en restaurant med to Michelinstjerner. Det er Geranium, der tildeles en ekstra stjerne.

Og restaurant Kadeau går direkte ind i guiden med én stjerne.

Dermed har Storkøbenhavn 13 Michelinrestauranter.

Endnu en gang bliver restaurant Noma, på trods af at den to år i træk er kåret som verdens bedste restaurant, tildelt to stjerner i guiden.

Noma havde nu heller ikke selv troet på en ekstra stjerne, og ifølge direktør Peter Kreiner er man rent faktisk rigtig glade for de to stjerner.

- Uanset om du leder efter en stjernerestaurant eller et hyggeligt, lokalt spisested, så har Michelins anonyme inspektører udvalgt det bedste, København har at tilbyde, siger Carl Stenson, informationschef hos Michelin i Norden.

Og så kommer Guide Michelin i år endda i en version, som kan hentes ned på de fleste mobiltelefoner.

Hvert år rejser anonyme inspektører rundt i hele Europa og prøvespiser på restauranter og bor på hoteller. Inspektørerne betaler altid for deres mad og hotelovernatninger.

De er aflønnet af Michelin - alt sammen for at bevare guidens uafhængighed og troværdighed, oplyser Guide Michelin.

Dagens Gossip

Dagens TV