Danmark generobrer europæisk badmintontrone

Danmark kan igen kalde sig europamester i disciplinen for blandede hold i badminton.

I søndagens finale i belgiske Leuven var der slet ingen tvivl om udfaldet. Danmark vandt de tre første kamp af de planlagte fem og sikrede sig altså en sejr på 3-0 over England.

For Danmark var der tale om revanche for EM i 2013, da Tyskland slog Danmark i finalen. Forinden havde Danmark gjort rent bord fra 1996 til 2011.

England kunne slet ikke udfordre Danmark i finalen. Line Kjærsfeldt sørgede for en perfekt start i damesingle. Hun slog Fontaine Mica Chapman med 21-14, 21-11.

Bagefter var Jan Ø. Jørgensen næsten lige så suveræn i herresinglen, hvor Toby Penty blev besejret 21-18, 21-14.

Damedoublen med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl kunne derefter sikre den samlede sejr mod Heather Olver og Lauren Smith.

Danskerne var flere klasser bedre og vandt 21-9, 21-14.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip