De to danske naturperler Vadehavet og Stevns Kllint er på vej mod klodens superliga for særlig enestående natur.
Det sker, når en komite i FN-organisationen Unesco i weekenden forventes at udpege de første to danske bidrag til den prestigefyldte liste over verdens vigtigste naturarv.
Listen tæller legendariske steder som Grand Canyon og Galapagosøerne, men hidtil ingen danske naturområder bortset fra den grønlandske isfjord Ilulissat.
Til gengæld er Danmark repræsenteret på listen over unik verdenskulturarv med Roskilde Domkirke, Jellingstenene og Kronborg.
Mens vejen har været lang og kontroversiel for Vadehavet, så er det stærkt med udpegningen af den hvide Stevns Klint med rester af det 66 millioner år gamle gigantiske meteornedslag, det udryddede dinosaurerne.
- Der har været et forbilledligt lokalt engagement, og at at Danmark med stor sandsynlighed nu får udpeget hele to steder som verdensnaturarv, er helt vildt stort, siger arkitekt Bolette Lehn Petersen fra Kulturstyrelsen, som arbejder med Unescos verdensarvslister i Danmark.
I dag besøger anslået 100.000 årligt Stevns Klint. Ifølge Unesco betyder optagelse på verdensarvslisterne typisk turistmæssig fremgang på 30-60 procent.
Turismeorganisationen VisitDenmark har tidligere glædet sig over udsigten til flere udpegninger men også slået fast, at et Unesco-skilt ingen forskel gør i sig selv.
Turismeekspert Lise Lyck fra handelshøjskolen CBS er ikke enig.
- Det betyder langt mere, end man tror. Udpegningen af natur- og kulturarvsteder er blevet en driver for turismen verden over, siger hun.
- Det er en voksende trend at jagte unikke oplevelser i takt med stigende indkomster. Så jeg håber virkelig, VisitDenmark går helhjertet ind i markedsføringen nu, hvor der er udsigt til foreløbig fem udpegninger på dansk jord, siger hun.
/ritzau/
