Danmark har fået nyt stort kollektivt busselskab

Den nye, danske udbyder af kollektiv bustrafik, Umove A/S, har overtaget samtlige aktier i selskaberne Holger Danske/Fjordbus og De Hvide Busser.

Med købet bliver Umove A/S en vægtig spiller på markedet for kollektiv bustrafik. De to selskabers aktiviteter repræsenterer en markedsandel på 8 procent i hovedstadsområdet og er kendt for være blandt de bedste, når kunderne vurderer den leverede kvalitet.

Umove A/S omsætter med det nye selskab for 250 millioner kroner om året, kører med mere end 100 busser og har 325 medarbejdere i København. Ambitionen er klar: At udvikle og udvide forretningen.

Umove A/S er ejet af selskabets ledelse, der blandt andet tæller administrerende direktør Johnny Hansen (tidligere administrerende direktør for Arriva i Skandinavien), samt en kreds af investorer formidlet af kapitalforvaltningsvirksomheden, Artha Kapitalforvaltning A/S.

Dagens Gossip