Danmark holder liv i VM-miraklet

Morten Olsen bøjede sig halvt ned i knæ, løftede sine arme og knyttede begge næver . Dommeren havde netop fløjtet af på Hrazdan Stadium i Armenien, og miraklet kommer tættere og tættere på. En sejr på Malta i fredags og en sejr på 1-0 tirsdag aften i Armeniens hovedstad, Yerevan. Danmark er nu for alvor med i kampen om VM-pladserne, og det skete efter en overdådig indsats i Yerevan.

Det skete på et farverigt, dansende Hrazdan Stadium i Yerevan, hvor man inden kampene fik temperaturen til at stige på ved at vise klip fra den skæbnesvangre kamp i juni mod Armenien i Parken. Mens kulissen var feststemt, var situationen på banen alvorlig nok. Danmar skulle vinde kampen for at holde liv i drømmen om den andenplads, der kan give to play off-kampe til VM.

Derfor stod kampen som en vind-eller-forsvind-kamp for båd det danske landshold og måske også for landstræner Morten Olsen. Landstræneren var gået aggressivt til værks.Olsen havde skiftet fem spillere ud i forhold til kampen mod Malta, hvor Falk, Kjær, Andreasen, Jacobsen og Nicklas Pedersen alle var med til at slå Malta 2-1 på en billig baggrund af dårligt spil og manglende engagement. Den indstilling skulle ændres mod Armenien, og det blev den.

Olsen havde valgt Peter Ankersen som højre back, Niki ZImling ved siden af vist på den defensive midtbane, Krohn-Dehli på venstrekante og i front fik Nicki Bille sin første start på landsholdet. Med nummer 10, naturligvis. Og Billes drive, energiske boldjagt og lysende vilje var et meget godt udtryk for danskerne i første halvleg.

Danmark havde syv muligheder inden for 22 minutter. Gode konstruerede angre, opbygget i flotte offensive mønstre og adskillige skud udefra, hvilket især Christian Eriksen var eksponent for, deriblandt to frispark, Det var tydeligt, at landsholdet ikke bare kæmpede for VM-livet, for Olsens trænerliv men også for æren og oprejsning efter Armenien-fadæsen i juni og makværket på Malta.

Danskerne lagde et højt, aggressivt pres; et organiseret presspil, der fungerede og startede med Bille i front. Tempoet og fremdriften var højere end på Malta. Bagfra deltog Bjelland og Agger godt i opspillet, centralt skubbede Zimling og en fantastisk, selvopofrende, godt kæmpende William Kvist skubbede op på midtbanen, mens især Krohn-Dehli gik kreativt til værk og Eriksen var både kælen og delikat ved sin boldbehandling, hvilket førte til flere chancer.

Da Krohn-Dehli på Laudrup'sk vis lobbede bolden over armenierne og hen til Bille, som helflugtede bolden i favnen på målmanden, efter at Danmark havde haft adskillige gode chancer ved Bille og Krohn-Dehli og domineret fuldstændigt, virkede troen på sejr markant. En indøvet frisparksdetalje, hvor Eriksen og Boilesen snød en armenier i højre side, viste det overskud, danskerne kom på banen med i Yerevan.

Men problemet var - som så ofte før - at, når danskerne nåede det armenske målfelt, var der ingen skarphed eller præcision i hverken afslutningerne eller indlæggene. Følelsen af at dominere kampen var enorm hos danskerne, men det passede armenierne fint.

Hjemmeholdet var farlige i små kontra-stik og kom bedre med i første halvleg, men pladsen for deres kreatør Henrikh Mkhitaryan blev større i anden halvleg, hvor han fordelte boldene fint. Danskernes følelse af var farlig, for en anden følelse begyndte trænge sig på, nemlig at armenierne kunne score et ufortjent spil. DEtr var tæt på da hjemmeholdet ramte overliggeren i det 65. minut.

Landstræner Morten Olsen, der mod Armenien kan have stået i spidsen for holdet for tredjesidste gang, var konstant aktiv ved sidelinjen. Måske netop fordi en armensk sejr kunne betyde begyndelsen for enden af hans landstrænerliv. Olsen var hele tiden dirigerende og snakkende med spillerne, når de var ved sidelinjen for at drikke vand. Og da Casper Sloth skulle afløse en skadet Zimling var det en faderlig Olsen i omfavnelse og med klap på kinderne.

Den indskiftning gav mere dynamik på midtbanen, hvor Sloth tilbød sig fint, fandt de frie rum og var en god opspilsstation. Men Olsens anden indskiftning var afgørende. Viktor Fischer kom ind med en lyst og vildskab, der kom til udtryk kort tid efter han kom ind, hvor Ajax-kanten blev rasende på Bille, som ikke afleverede tilbage til Fisher tids nok.

Et minut efter, i det 73. minut, den episode jagtede Fischer en bold nede ved armeniernes målfelt. Han nåede den og snød spektakulært en forsvarer ved målstregen, nåede derefter bolden inden en armenier, der måtte lave straffespark. Anfører Daniel Agger satte den sikkert ind, Danmark havde endelig, fortjent høstet frugterne af et flot, benhårdt arbejde.

 

Dagens Gossip