Danmark og USA de eneste lande med et gældsloft

Det er mest et teoretisk scenarie.

Men hvis vi bliver i teorien, så kunne også det danske folketing ende i et politisk drama, som det, der udspiller sig i den amerikanske kongres lige nu - hvor en gruppe politikere har taget landets økonomiske troværdighed som gidsel i en kamp om politiske sejre.

Danmark er nemlig det eneste land i verden, ud over USA, der har et nominelt gældsloft - altså en lovbestemt grænse i kroner og øre for, hvor store lån Finansministeriet må tage på vegne af staten, siger Jens Nærvig Petersen økonom hos Danske Markets.

»Så vidt jeg har researchet mig frem til, så står vi lidt alene i verden sammen med USA med den her situation. Alle EU-landene skal jo leve op til ØMU-kravene, og der findes også andre lande, der har nogle lovmæssige krav til deres gæld i forhold til BNP. Men vi er de to eneste lande, der har et loft for den nominelle gæld« siger han og fortsætter:

»Det er lidt tilfældigt, at vi er endt i den situation. Da man skulle skrive Grundloven herhjemme i sin tid, så besluttede man sig for, at det skulle vedtages ved lov, hvis man skulle ud at låne penge på statens vegne. Det har hængt fast, og nu er det blevet formuleret som et gældsloft, som minder om det i USA,« siger Jens Nærvig Petersen.

Men i modsætning til USA, så har vi herhjemme aldrig været i nærheden af at bryde igennem gældsloftet. I august udgjorde den samlede danske bruttogæld 779 milliarder kroner, hvilket svarer til 39 procent af den maksimale lånegrænse på 2.000 milliarder kroner. Afstanden mellem den danske bruttogæld og gældsloftet er således i øjeblikket mere end 1.200 milliarder kroner.

Gældsloft blev hævet i 2010

Det danske gældsloft blev indført i sin nuværende form for 20 år siden og blev i 2010 hævet til det nuværende niveau. Dengang var gælden nået op på 70 procent af den maksimale lånegrænse.

»Der var således ikke som i USA et akut behov for at hæve loftet. Der var endvidere et klart flertal i Folketinget, som dengang stemte for lovgivningen,« siger Jens Nærvig Petersen.

Men hvis vi tager udgangspunkt i den hypotetiske situation, at vi var tæt på at ramme vores gældsloft, ville reaktionen i forhold til et lille land som Danmark så ikke være voldsommere, end det USA oplever nu?

»Jo, det kunne man godt forestille sig. Der er jo generelt større tiltro til verdens største økonomi end til en lille økonomi som den danske. Det er også derfor, at det er fornuftigt, at vi har sat det her gældsloft så højt, så det ikke er noget, vi snakker om. Vi har sat loftet så højt, så vi har den fleksibilitet, vi skal bruge, og det er ikke noget, der er politiske skænderier omkring,« siger han.

Det er derfor ifølge økonomen langt vigtigere, hvor høj gælden er i forhold til økonomiens størrelse. Her har Danmark forpligtet sig til at leve ØMU-kravet om, at vores gæld ikke må overstige 60 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Ved udgangen af 2012 svarede den danske gæld til 45,4 procent af samfundets samlede økonomi.

»Det, man skal kigge på, er gælden i forhold til BNP og hvordan det ser ud med gældsudviklingen. Og så længe de faktorer er stabile og ikke går den gale vej, som det er gået i Sydeuropa, så vil markedet have det fint nok vil jeg tro,« siger Jens Nærvig Petersen.

Dagens Gossip