Danmark sender fly til overvågning i Middelhavet

Skrevet af admin

18/05/2015

Dagens topnyheder

Danmark bidrager med et Challengerfly til overvågning for at afhjælpe migrationsproblemet i Middelhavet

I første omgang varer bidraget sammenlagt 40 dage og tilknyttes Frontex-operationen Triton, siger forsvarsminister Nicolai Wammen (S) efter et møde med sine europæiske kolleger i Bruxelles.

- Dermed giver vi et vigtigt bidrag til, at man har et overblik over, hvad der sker. Danmark har viljen og evnen til at hjælpe.

- Vi har sagt til Frontex, at det er det, vi kan stille med, og det har Frontex sagt ja tak til, for der er brug for bedre overvågning, og det kan Danmark levere, siger Nicolai Wammen.

/ritzau/