Med 94 stemmer for og 16 imod besluttede et flertal i Folketinget tirsdag at forny den danske indsats mod Islamisk Stat i Irak.
Danmark sender nu et radarbidrag af sted med 30 mand, som skal bidrage til at overvåge luftrummet over det vestlige Irak og østlige Syrien.
Radarbidraget er tænkt som en erstatning for de danske F-16 kampfly, som i oktober vendte hjem efter et års indsats, hvor de danske kampfly har smidt mere end 500 bomber mod Islamisk Stat.
Ud over det nye radarbidrag vil Danmark fortsætte den hidtidige indsats med at træne irakiske soldater, som skal kæmpe på jorden mod Islamisk Stat.
Før vedtagelsen i salen advarede Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, imod, at det danske radarbidrag måske kan ende med ufrivilligt at give kritiske oplysninger videre til præstestyret i Iran - eller til Syriens diktator Bashar al-Assad:
- Vi står med et stort spørgsmålstegn i forhold til, hvad radarbidraget reelt kommer til at bidrage til i Irak. Hvem får adgang til de informationer, som det danske radarbidrag indsamler?
- Vi ved, at den irakiske regering er nære allierede med det iranske præstestyre, som er nære allierede med Assad, siger Nikolaj Villumsen.
Han henviser dermed til, at den irakiske regering er en del af koalitionen mod Islamisk Stat og dermed formentlig har adgang til mange typer oplysninger om kampoperationer.
Forsvarsminister Peter Christensen mener dog, at frygten er ubegrundet:
- Det materiale, som radarbidraget indsamler, bliver sendt til det amerikanske kontrol- og varslingscenter, som skaber et totalbillede med bidrag fra andre radar.
- Amerikanerne har særlige procedure for at sikre, at data ikke spredes uden for koalitionen. Og det er vores forståelse, at amerikanerne er meget restriktive med at give adgang til data i realtid for folk uden for koalitionen, siger Peter Christensen.
/ritzau/
