Danmark skal op imod Rooney og Gerrard på Wembley

Skrevet af admin

27/02/2014

Dagens topnyheder

Den engelske landstræner Roy Hodgson udtog torsdag eftermiddag hele 30 spillere til venskabskampen mod Danmark på onsdag.

Og der venter Danmark særdeles hård modstand på Wembley, hvis man kaster et blik på navnene.

Blandt andre er stjerneangriberen Wayne Rooney fra Manchester United og Liverpools centrale midtbanespiller og anfører Steven Gerrard med i truppen.

Store profiler som Liverpool-angriberen Daniel Sturridge og Chelseas Frank Lampard er også med hos englænderne, der skal bruge kampen til at lade op til sommerens VM i Brasilien.

Hele Englands trup ser således ud:

Målmænd: Fraser Forster (Celtic), Ben Foster (West Bromwich Albion), Joe Hart (Manchester City), John Ruddy (Norwich City)

Forsvar: Leighton Baines (Everton), Gary Cahill (Chelsea), Steven Caulker (Cardiff), Ashley Cole (Chelsea), Glen Johnson (Liverpool), Luke Shaw (Southampton), Chris Smalling (Manchester United), Kyle Walker (Tottenham).

Midtbane: Ross Barkley (Everton), Michael Carrick (Manchester United), Tom Cleverley (Manchester United), Steven Gerrard (Liverpool), Jordan Henderson (Liverpool), Adam Lallana (Southampton), Frank Lampard (Chelsea), James Milner (Manchester City), Alex Oxlade-Chamberlain (Arsenal), Raheem Sterling (Liverpool), Andros Townsend (Tottenham), Jack Wilshere (Arsenal)

Angreb: Jermain Defoe (Toronto FC), Rickie Lambert (Southampton), Jay Rodriguez (Southampton), Wayne Rooney (Manchester United), Daniel Sturridge (Liverpool), Danny Welbeck (Manchester United)

Kampen mellem England og Danmark spilles onsdag klokken 21.

/ritzau/