Danmark slap for skræk-gruppe til VM

Det blev ikke en skræk-gruppe, men det blev heller ikke den store jubel-gruppe for Danmarks vedkommende, da der lørdag middag blev trukket lod til VM i Serbien senere på året.

Det danske landshold havnede i gruppe B med Algeriet, Japan, Kina, Brasilien og værterne fra Serbien, og landstræner Jan Pytlick er tilfreds med den konstellation.

- Med henblik på at gå videre til ottendedelsfinalerne ser det fornuftigt ud. Kina, Japan og Algeriet skal vi slå. Brasilien har et godt og fysisk stærkt hold, og så er Serbien på hjemmebane altid en svær modstander, lyder den første analyse fra landstræneren.

De fire bedste hold fra hver gruppe går videre til ottendedelsfinalerne, mens nummer 17-24 skal spille Presidents Cup.

Danmark lægger ud med at spille sine indledende kampe i byen Nis, som også dannede ramme om de første kampe i Danmarks gruppe under EM i 2012.

Grupperne til VM i Serbien 2013 ser således ud:

Gruppe A: Den Dominikanske Republik - DR Congo, Korea, Holland, Montenegro og Frankrig (spilles i Beograd)

Gruppe B: Algeriet, Japan, Kina, Brasilien, Danmark og Serbien (spilles i Nis)

Gruppe C: Paraguay, Argentina, Spanien, Polen, Norge og Angola (spilles i Zrenjanin)

Gruppe D: Australien, Tunesien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Rumænien (spilles i Novi Sad)

Mesterskabet spilles fra 6.-22. december.

Dagens Gossip