Danmark slutter sidst i VM-finalen i minitrampolin

Trænerne voksede ikke helt ind i himlen for de danske mænd ved VM i trampolin og tumbling i Arena Fyn i Odense fredag aften.

Det var en stor overraskelse, at Danmark kvalificerede sig til VM-finalen i disciplinen dobbelt minitrampolin, men overraskelsen varede heller ikke længere.

Danskerne Emil Mortensen, Martin Frederiksen og Oliver Kew måtte bøje sig for overmagten.

Rusland tog VM-titlen.

Danskernes præstation var overraskende, fordi de tre springere kun har trænet i ni måneder. De dyrkede andre discipliner indenfor trampolinsporten indtil da.

Landstræner Henrik Nielsen var da også allerede inden finalen stærkt begejstret for sine springeres præstation. Og han gav ikke udtryk for nogen stor tro på succes i finalen.

- Hvis det var en kæmpe overraskelse, at vi kom i finalen, så er det en endnu større overraskelse, hvis vi vinder medaljer, sagde landstræneren.

VM fortsætter resten af weekenden.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip