Danmark spilder milliarder på aktivering

En del af de tæt ved 16 milliarder kroner, som årligt bruges herhjemme på aktivering af ledige, er rent spild af penge. Samfundets udgifter er således større end gevinsterne. Blev aktiveringen eksempelvis skåret ned med 1,6 milliarder kroner, ville det kun betyde, at ledigheden herhjemme voksede med 1.430 personer eller så lidt som 0,05 procentpoint.

Det svarer til, at aktiveringen koster over 1,1 million kroner per person, og at de ledige skal tjene mere end en million kroner årligt, når de kommer i arbejde, før aktiveringen ender med at blive en god forretning for samfundet. Men de ledige, der får et job efter aktivering, tjener i gennemsnit kun 298.000 kroner.

Det fremgår af en større undersøgelse af, hvordan den aktive arbejdsmarkedspolitik fungerer i Danmark, der er udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed, og som bygger videre på tilsvarende under-søgelser fra de økonomiske vismænd.Beskeden effekt af indsatsen

Undersøgelsen kommer før, Beskæftigelsesrådet, der har tidligere minister Carsten Koch som formand, senere på året skal komme med svar på, hvilke redskaber i den aktive jobindsats, der er mest effektive til at få ledige i arbejde. En del af det svar er Torben Tranæs, der er forskningschef og forskningsprofessor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, dog allerede nu klar til at give:

»De første ti milliarder kroner, der bruges på aktivering, har en god effekt. Men effekten af de sidste milliarder kroner er meget beskeden. Danmark bruger rigtig mange penge på aktivering, men samfundet får ikke beskæftigelsesmæssig valuta for alle pengene.«

Torben Tranæs tilføjer, at undersøgelsen skal ses som et indspark til debatten om, hvorvidt Danmark har fundet det rette indhold og det rette niveau for den aktive arbejdsmarkedspolitik, som Danmark bruger mere på målt i forhold til bruttonationalprodukter (BNP) end noget andet land i verden. Danmark bruger tre gange så meget som det gennemsnitlige OECD-land, men trods dette har vi tabt flere job og er kommet betydeligt dårligere gennem de senere års krise end stribevis af andre lande, vi normalt sammenligner os med. Det undrer da også Torben Tranæs:

»Den aktive arbejdsmarkedspolitik herhjemme burde have betydet, at vi havde klaret os bedre under udefrakommende kriser. Men aktiveringen har bare vist sig ikke at være den afgørende trylledrik, som har kunnet hindre beskæftigelsen i at falde stort, sådan som vi har set de senere år.«

Da ledigheden var lav, blev den danske flexicuritymodel ellers rost til skyerne og udråbt til at være et særdeles stærkt våben mod stigende ledighed. Blev en person ramt af ledighed, ville vedkommende således lynhurtigt blive fanget af den danske model, omskolet og sendt tilbage i arbejde. Sådan gik det da også, da tiderne var gode, men siden krisen satte ind, har Danmark mistet over 180.000 private job, hvilket relativt set er langt flere end i lande lige omkring os.

Systemet med aktivering af ledige blev især udbygget op gennem 1990erne, men den aktuelle krise er den første periode, hvor systemet har været fuldt udbygget og burde have vist sin styrke.Trusler og krav er det mest effektive

Samlet viser undersøgelsen dog, at aktivering og en aktiv arbejdsmarkedspolitik virker og får ledige til at gøre en ekstra indsats for at finde et job.

Nogle gange er effekten stor, andre gange lille, men effekten er der. Der er endda også en tendens til, at jo mere de ledige presses eller piskes, jo mere aktive bliver de for at finde et arbejde. Det ses eksempelvis, hvis den fysiske afstand øges til det sted, hvor den ledige skal aktiveres. Det medfører et ubehag, der gør det mere sandsynligt, at den ledige selv finder et job. Men samtaler, fremrykning af aktivering, tvungne kurser i jobsøgning og tilsvarende tiltag, får også en del af de ledige ud af kontanthjælp eller dagpenge.

Undersøgelsen viser også, at det kun sjældent er indholdet af selve aktiveringen, som får folk i arbejde. Det er således ikke de kurser eller den uddannelse, der finder sted under aktiveringen, som har betydning. Det er derimod truslen om, at man skal foretage sig noget for at modtage kontanthjælp eller dagpenge, der får de fleste til at finde egne alternativer, fremgår det.

Dagens Gossip

Dagens TV