Danmark tager sejrshattrick i European League-testkampe

Skrevet af admin

15/06/2015

Mest læste i dag

Danmarks landshold i herrevolleyball tog i weekenden hul på forberedelserne til European League, og det blev en god optakt.

På tre dage besejrede Danmark Schweiz tre gange med henholdsvis 3-1, 3-2 og 3-0 som sætcifre i Gentofte.

Og det tegner lyst for holdet.

- De tre sejre over Schweiz har været en perfekt start på landsholdssæsonen. Holdet har vist meget fine takter, og det er tydeligt, at holdet har et meget stort potentiale, så der er al mulig grund til optimisme, siger landstræner Mikael Trolle i en pressemeddelelse.

European League begynder 4.-5. juli, hvor Danmark i to kampe møder verdensmestrene fra Polen.

Her skal man næppe drømme om dansk sejr, men frøene til fremtiden bliver alligevel sået.

- Vi er kun lige startet denne rejse. Årets European League bliver en udviklingsplatform, hvor vi gerne vil skabe det præstationsniveau i vores spil, som på længere sigt vil betyde, at vi er med i feltet af hold, som kan kvalificere sig til EM 2017 i Polen, siger landstræneren.

I den kommende weekend står den igen på tre testkampe for det danske landshold - denne gang mod Letland på udebane.

/ritzau/