Cyberangreb kan lyde som noget, der stammer fra det ydre rum. Ikke desto mindre er hackerangreb mod computere og servere noget, vi i Danmark skal beskytte os mod.
Beredskabsstyrelsen skød derfor onsdag en omfattende øvelse i gang, der skal klæde blandt andet politi, regioner og forskellige ministerier på til at håndtere eventuelle cyberangreb.
Blandt terrorangreb og mulige naturkatastrofer ligger cyberangreb på Beredskabsstyrelsens liste fra 2013 over de 10 største trusler mod det danske samfund.
Øvelseschef hos Beredskabsstyrelsen Mads Ecklon mener, at disse hackerangreb udgør et stort potentiale for ulykker og katastrofer.
- Noget af det, man frygter ved et cyberangreb, er, at det kan gå ud over kritisk infrastruktur. Det vil sige funktioner i samfundet, som befolkningen er afhængig af, siger han.
Cyberangreb strækker sig fra bedrageriske mails, der vil lokke kontooplysninger ud af borgerne, til omfattende hackerangreb mod virksomheder og ministerier.
Det kan ifølge Mads Ecklon få store konsekvenser for os borgere, hvis it-systemer hos eksempelvis transport- og energiområdet pludseligt går ned.
Borgere kan ikke længere stole på de informationer, der bliver sendt ud. Hvis energiområdet går ned, kan sygehusets systemer også risikere at gå ned, påpeger han.
Politiske og økonomiske motiver er oftest det, der får en hacker til at begive sig ind i andre folks computere.
Man så et eksempel i 2010, da en gruppe aktivister, der bekæmper anonymitet og censur, hackede sig ind på Mastercards hjemmeside og fik den til at gå ned.
Hacking giver ifølge Mads Ecklon mulighed for, at man kan spionere og opnå fortrolige oplysninger.
- Vi ved, hvordan vi skal forholde os, hvis der kommer en storm. Men der er større usikkerhed, hvis man rammes af et cyberangreb. Den usikkerhed vil vi træne under øvelsen, siger Mads Ecklon.
/ritzau/
