Danmark varmer op til ishockey-VM med sejr i Frankrig

Skrevet af admin

16/04/2016

Dagens topnyheder

Det danske ishockeylandshold nærmer sig VM-formen, to uger inden det går løs i Rusland.

Fredag aften vandt Danmark 5-2 på udebane over Frankrig, der sluttede som nummer 12 ved det seneste VM.

Danmark, der sluttede nummer 14 ved samme lejlighed, tabte første periode med 0-1, men vandt efterfølgende de næste perioder med 2-0 og 3-1.

I anden periode sørgede Mathias Bau Hansen og Emil Kristensen for, at 0-1 blev vendt til føring på 2-1.

Frankrig udlignede til 2-2 kort inde i tredje periode, men Thomas Spelling, Matias Lassen og Mikkel Aagaard scorede målene, der resulterede i en komfortabel dansk sejr.

Søndag eftermiddag tørner de to landshold sammen igen i Paris.

/ritzau/