Danmarks fodboldtalenter får seedning til lodtrækning

10 kampe uden nederlag og en samlet målscore på 37-9 har lønnet sig for Danmarks U21-fodboldlandshold.

Fodboldlandsholdet er nemlig blandt de syv nationer, som får en plads i bowlen med de bedste hold, når lodtrækningen sker på fredag eftermiddag.

Det oplyser fodboldforbundet Uefa til Ritzau.

Seedningen bliver afgjort af opnåede point, de såkaldte coefficient. Her er Danmark lige præcis på syvendepladsen med 33.000 point. Sverige var nærmeste konkurrent med 30.296 point.

De øvrige topseedede nationer er Spanien, Italien, England, Frankrig, Tyskland og Portugal.

I den anden bowle - den hvor Danmarks modstander til playoff-kampene skal findes - er Sverige, Slovakiet, Kroatien, Ukraine, Holland, Island og Serbien.

De fire sidstnævnte er kun gået videre til playoffkampene i kraft af, at de er endt som bedste toer i kvalifikationspuljerne.

/ritzau/

Dagens Gossip