Danmarks første lovlige bane til streetrace på vej i Esbjerg

Skrevet af Holger Madsen

11/10/2012
Landet over kan de mange streetracere nu vende blikket misundeligt mod Esbjerg. For mens streetracerne her er henvist til ulovlige arrangementer i et industrikvarter og eller på havnenområder, så får de bilglade i Esbjerg Kommune nu deres eget anlæg til gaderæs. Byrådsmedlem for de konservative, Henrik Vallø, oplyser nemlig, at man er indstillet på at betale for et anlæg ved Korskroen uden for Esbjerg, hvor Esbjerg Motorsport og speedwaybanen i forvejen holder til. - Vi havde 2. behandling af budgettet for 2013 i går (onsdag, red.), og vi vil gerne anlægge 400 meter asfalt derude, så de får et lovligt sted at køre. Vi har ikke sat beløb på, men så dyrt er 400 meter asfalt heller ikke, siger han til dagens.dk. Man afventer nu miljømyndighedernes behandling af sagen, men Henrik Vallø venter ikke at det vil give problemer. - Såvidt jeg har læst mig frem til, så har der været kørt løb ved Korskroen siden 1939, så mon ikke vi også kan fortsætte med det. Og det glæder mig meget, at vi bliver det første sted i Danmark hvor vi har løst udfordirngen med at finde et lovligt sted og anlæg til de mange engagerede streetracere, siger Henrik Vallø, der i øvrigt tidligere har været leder af færdselspolitiet i Esbjerg. - Vi må bare erkende, at streetracing eller gaderæs er blevet en særdeles populær sport, som involverer mange fornuftige mennesker. Og jeg kan jo se hvor mange tusinde der dukker op når der køres ræs. Derfor glæder det mig virkeligt, at vi kan få sat det i system, så de kan nyde deres sport og passion. Og at vi samtidig får de unge væk fra vejen, siger han til dagens.dk. Henrik Vallø er glad for de gode inputs som streetracerne i Esbjerg er kommet med i forbindelse med sagen. Herunder blandt andet, at de 400 meter asfalt kan bruges som parkeringsplads når speedwayklubben afvikler de store løb på Korskroen. - Det glæder mig at vi har fundet en god løsning, og mit håb er selvfølgelig at det står klar til foråret 2013. Men det er nok mere realistisk, at det bliver lige inde i 2014. Til gengæld er det vigtigt, at vi som politikere nu faktisk viser handling og ikke bare snak, siger han. Henrik Vallø oplyer, at Esbjerg Kommune altså vil sørge for asfalten, og derefter bliver det op til streetracerne selv at sørge for yderligere tiltag - herunder eksempelvis tribuner, boder eller andet der måte ønskes. - Men det skal de nok finde ud af, så det er vigtigste er nu at vi kommer i gang. Formanden for streetracerne i det sydvestjyske, Striben Esbjerg, er særdeles godt tilfreds med beslutningen. - Det har vi kæmpet for gennem ti år, så det er super dejligt at det nu er faldet på plads. Foreningerne fra Hedensted i nrod og ned til grænsen lukker ned, og så er der ikke mere ulovligt gaderæs i hele det sydlige Jylland, siger Morten Henriksen til dagens.dk. Striben Esbjerg indstillede ved indgangen til 2012 alle ulovlige løb, for at vise respekt for forhandlingerne om det nye anlæg. - Og vi har afviklet fem lovlige løb på havnen i Esbjerg i år, og gjort nogle gode erfaringer. Og her har vi samlet alt fra et par tusinde og op til 10.000 tilskuere. Og en af erfaringerne er, at vi ikke skal lave for meget arrangeret fest, men mere spontant og street-agtigt. Og så laver de deres egen fest, siger Morten Henriksen. Prisen på det nye anlæg bliver formentlig på omkring tre millioner kroner, som Esbjerg Kommune altså er klar tl at bruge på det.

Dagens topnyheder

Landet over kan de mange streetracere nu vende blikket misundeligt mod Esbjerg.

For mens streetracerne her er henvist til ulovlige arrangementer i et industrikvarter og eller på havnenområder, så får de bilglade i Esbjerg Kommune nu deres eget anlæg til gaderæs.

Byrådsmedlem for de konservative, Henrik Vallø, oplyser nemlig, at man er indstillet på at betale for et anlæg ved Korskroen uden for Esbjerg, hvor Esbjerg Motorsport og speedwaybanen i forvejen holder til.

- Vi havde 2. behandling af budgettet for 2013 i går (onsdag, red.), og vi vil gerne anlægge 400 meter asfalt derude, så de får et lovligt sted at køre. Vi har ikke sat beløb på, men så dyrt er 400 meter asfalt heller ikke, siger han til dagens.dk.

Man afventer nu miljømyndighedernes behandling af sagen, men Henrik Vallø venter ikke at det vil give problemer.

- Såvidt jeg har læst mig frem til, så har der været kørt løb ved Korskroen siden 1939, så mon ikke vi også kan fortsætte med det. Og det glæder mig meget, at vi bliver det første sted i Danmark hvor vi har løst udfordirngen med at finde et lovligt sted og anlæg til de mange engagerede streetracere, siger Henrik Vallø, der i øvrigt tidligere har været leder af færdselspolitiet i Esbjerg.

- Vi må bare erkende, at streetracing eller gaderæs er blevet en særdeles populær sport, som involverer mange fornuftige mennesker. Og jeg kan jo se hvor mange tusinde der dukker op når der køres ræs. Derfor glæder det mig virkeligt, at vi kan få sat det i system, så de kan nyde deres sport og passion. Og at vi samtidig får de unge væk fra vejen, siger han til dagens.dk.

Henrik Vallø er glad for de gode inputs som streetracerne i Esbjerg er kommet med i forbindelse med sagen. Herunder blandt andet, at de 400 meter asfalt kan bruges som parkeringsplads når speedwayklubben afvikler de store løb på Korskroen.

- Det glæder mig at vi har fundet en god løsning, og mit håb er selvfølgelig at det står klar til foråret 2013. Men det er nok mere realistisk, at det bliver lige inde i 2014. Til gengæld er det vigtigt, at vi som politikere nu faktisk viser handling og ikke bare snak, siger han.

Henrik Vallø oplyer, at Esbjerg Kommune altså vil sørge for asfalten, og derefter bliver det op til streetracerne selv at sørge for yderligere tiltag - herunder eksempelvis tribuner, boder eller andet der måte ønskes.

- Men det skal de nok finde ud af, så det er vigtigste er nu at vi kommer i gang.

Formanden for streetracerne i det sydvestjyske, Striben Esbjerg, er særdeles godt tilfreds med beslutningen.

- Det har vi kæmpet for gennem ti år, så det er super dejligt at det nu er faldet på plads. Foreningerne fra Hedensted i nrod og ned til grænsen lukker ned, og så er der ikke mere ulovligt gaderæs i hele det sydlige Jylland, siger Morten Henriksen til dagens.dk.

Striben Esbjerg indstillede ved indgangen til 2012 alle ulovlige løb, for at vise respekt for forhandlingerne om det nye anlæg.

- Og vi har afviklet fem lovlige løb på havnen i Esbjerg i år, og gjort nogle gode erfaringer. Og her har vi samlet alt fra et par tusinde og op til 10.000 tilskuere. Og en af erfaringerne er, at vi ikke skal lave for meget arrangeret fest, men mere spontant og street-agtigt. Og så laver de deres egen fest, siger Morten Henriksen.

Prisen på det nye anlæg bliver formentlig på omkring tre millioner kroner, som Esbjerg Kommune altså er klar tl at bruge på det.