Danmark har torsdag på et møde i Udenrigspolitisk Nævn besluttet at bidrage til Natos missilforsvar, som fortrinsvis ligger placeret i flere østeuropæiske byer, og det vækker glæde hos Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.
- Jeg er meget glad for, at Danmark har besluttet at bidrage til Natos missilforsvar med radarkapacitet på en eller flere danske fregatter.
- Det er en vigtig beslutning, der vil styrke Natos evne til at imødegå truslen fra slyngelstater, terrororganisationer og andre, der vil være i stand til at affyre missiler mod Natos territorium, siger Anders Fogh Rasmussen i en skriftlig kommentar.
Ifølge Jyllands-Posten skal bidraget være en eller to fregatter, der bliver udstyret med særlig avanceret radarudstyr.
- At Danmark går med i missilforsvaret med radarkapacitet på en eller flere af vores fregatter er ikke en handling, der er vendt mod Rusland, men for at kunne beskytte os mod slyngelstater, terroristorganisationer og andre, der vil have kapacitet til at fyre missiler af sted mod Europa og USA, siger forsvarsminister Nicolai Wammen (S) til Jyllands-Posten.
Ifølge avisen er der bred enighed blandt Folketingets partier om at lade Danmark indgå i Atlantpagtens missilskjold. Kun Enhedslisten og SF er imod.
I starten af næste måned er der topmøde i Nato, og her vil regeringen kunne overbringe nyheden om, at missilskjoldet tilsluttes af Danmark.
Ifølge Jyllands-Posten vil det koste mellem 400 og 500 millioner kroner at udstyre danske krigsskibe med det avancerede radarudstyr. Det er endnu ikke afgjort, hvilken eller hvilke fregatter der skal udstyres med materiel, så de kan indgå i Natos missilskjold.
Natos missilskjold med base i Europa er tænkt som en udvidelse af det amerikanske koncept, der ved hjælp af radarer kan registrere og nedskyde missiler affyret udefra.
/ritzau/
